Helte og halvguder på havnen ⚡️
I 1890’erne havde brygger Carl Jacobsen en drøm: Danmark måtte have en afstøbningssamling – kopier af de bedste og vigtigste skulpturer. Selvom man ikke kan rejse til Firenze, har man jo stadig brug for at møde Michelangelo!
Jacobsens drømme havde en tendens til at blive til virkelighed, og derfor er Vestindisk Pakhus på Københavns havn i dag fyldt med guder, krigere og mytologiske væsener i det fineste gips.
Samlingens historie er omtumlet, og det har vi en (ret god) podcast om: https://pod.fo/e/29afca 🎙️
Samlingen er ikke åben til hverdag, men i morgen aften falder Den Lille Kulturnat på, og så går dørene op til gipsværksted, lommelygte-ture og de over 2000 skulpturer. Er du ude i den københavnske nat, kunne du jo måske lægge vejen forbi 😀🤞🔦
🌜 Den Lille Kulturnat: https://www.smk.dk/event/den-lille-kulturnat-paa-den-kongelige-afstoebningssamling/
👉 Om afstøbningssamlingen: https://www.smk.dk/article/den-kgl-afstoebningssamling/